Apple-hardwarebegreber, forklaret på almindelig dansk.

En UDID (Unique Device Identifier) er en 40 tegn lang hexadecimal streng, der entydigt identificerede hver iOS-enhed. I App Stores tidlige dage kunne enhver installeret app læse den — hvilket var praktisk for udviklere og, af samme grund, et privatlivsproblem: Én vedvarende identifikator, der kunne deles på tværs af apps for at spore en enkelt enhed.

Apple udfasede UDID-adgang og afviser siden den 1. maj 2013 app-indsendelser, der læser den. Moderne iOS giver i stedet hver app en pr.-app-leverandøridentifikator, så to apps på samme enhed ser forskellige værdier.

Modelidentifikatoren er det maskinlæsbare hardware-id, som operativsystemet rapporterer — en streng som iPhone17,3 eller iPhone18,2. Én identifikator svarer til præcis ét hardwareprodukt; det er den, diagnostiklogs, udviklingsværktøjer og analysedata bruger, når de navngiver en enhed.

Den er forskellig fra A-nummeret (f.eks. A3258), som markerer den regulatoriske og regionale variant, og fra modelnummeret i reservedelsstil (f.eks. MN572LL/A), som koder region, lager og farve til salg og reservedele. Marketingnavnet — "iPhone 17" — dækker alle disse varianter på én gang, og netop derfor er identifikatoren den, man bør citere ved support, reservedele og videresalg.

En SoC (system on a chip) er én pakke, der integrerer CPU, GPU, hukommelsescontrolleren og andre subsystemer. Hver iPhone kører en Apple-designet A-serie-SoC; moderne Mac'er kører Apple silicon M-serie-chips. SoC-modellen besvarer "hvor hurtig er denne enhed?" langt bedre end kernetal eller klokfrekvenser alene, fordi den fastlægger hele ydeevneprofilen.

Softwarekrav udtrykkes ofte i SoC-termer: En app, der kræver "Apple M1 eller nyere", styres af chipgenerationen — ikke af Mac'ens modelnavn.

Basebandet er modems-subsystemet — en processor adskilt fra SoC'en, der håndterer mobilradioen: registrering på netværket, håndtering af bånd og overførsel af data og opkald. Dens firmwareversion kan betyde noget, når du fejlfinder mobiladfærd eller tjekker båndunderstøttelse før rejser eller videresalg.

Wi-Fi og Bluetooth sidder på egne radioer; "baseband" betyder specifikt mobilsiden.

En battericyklus er en fuld afladning af 100 % af batterikapaciteten, akkumuleret på tværs af opladninger — brug 75 % i dag, oplad helt, brug 25 % i morgen, og du har gennemført én cyklus. Cyklustallet er den løbende total: Det er det ærlige mål for, hvor meget arbejde et batteri har klaret, ligesom kilometertæller på en bil.

Apple designer nutidens iPhone-batterier til at bevare op til 80 % af den oprindelige kapacitet efter ca. 1.000 fuldstændige cykler (ældre modeller var klassificeret til 500). Men siden iOS 10 er cyklustallet ikke eksponeret for apps — det vises kun i systemets egne analyse- og diagnostikdata, så ingen app i App Store kan vise det på en aktuel iPhone.

Temperaturtilstand er operativsystemets egen vurdering af, hvor varm enheden kører — normal, eller et af flere niveauer af termisk belastning. Når en enhed bliver varm, skruer iOS for ydeevnen ned for at beskytte hardwaren, så vedvarende termisk pres er en af de hurtigste måder at gøre en hurtig telefon langsom på.

Fordi varme og batterislid hører sammen, er temperaturtilstanden ofte mere diagnostisk end en enkelt batteriprocent: En enhed, der konsekvent er varm i hvile, fortæller dig noget — uanset hvad en helseskærm siger.

Hardwaretræet er det indlejrede inventar af controllere, interfaces og komponenter, som operativsystemet opremser fra opstart: chipset- og hukommelseskontekst, lager, interne busser, USB-detaljer, radioer og hvilke sensorer, der faktisk er til stede. Det er det tætteste, en enhed kommer på en reservedelsliste over sig selv.

To telefoner med det samme marketingnavn kan adskille sig i træet — en regional variant med andre radioer, et repareret eksemplar med en anden del — og derfor er det at aflæse træet bedre end at citere et specifikationsark.

NAND-flash er den ikke-flygtige hukommelse, der gemmer alt på enheden — siliciummet bag "256 GB" på æsken. Den er adskilt fra RAM, som er flygtig arbejdshukommelse, der tømmes ved hver genstart. For de fleste hardwarespørgsmål handler NAND om kapacitet, hvor meget der er ledigt, og hvor hurtigt det er.

En næsten fuld NAND kan gøre en enhed langsom, længe før nogen helseskærm flagger et problem — derfor er ledig plads værd at tjekke ved modtagelse eller før en videresalgsvurdering.

Et benchmark kører en standardiseret arbejdsbyrde og rapporterer en score, så du kan sammenligne enheder indbyrdes — eller én enhed med sin egen tidligere tilstand. Benchmarks er relative målinger, ikke absolut sandhed: De er følsomme over for temperaturtilstand, opladningsniveau og baggrundsaktivitet, hvilket også er det, der gør dem nyttige til at spotte en droslet eller nedslidt enhed.

På Apple-hardware kan benchmarkresultater sammenlignes på tværs af SoC-generationer, og derfor hører identifikation og ydeevnetest naturligt sammen.